Hej og velkommen til historier om Verdens Pinligste Far -- som i dag slet ikke er en pinlig historie om Freja og Maltes far, men noget helt andet. Normalt lægger så Ane stemme til Freja i historierne om Verdens Pinligste Far, men denne gang kommer hun med en lille overraskelse til jer alle sammen. En jule historie i fire afsnit som hun selv har skrevet. Hun har helt selv stået for alt omkring historien. Lige fra den første ide til den færdige historie, hverken jeg eller Anes mor har hjulpet hende med at skrive historien. Jeg lægger blot stemme til historien. Vi håber meget at I godt kan li' historien, den er rigtig spændende og fuld af fantasi -- og dette er første afsnit. Og lyt med efter dagens historie hvor Ane kommer og fortæller om hvordan det har været at skrive historien, og hvor hun også kommer med lidt gode råd hvis du også gerne vil i gang med at skrive din egen historie.Så snup en par pebernøder eller put dig godt ned under dynen hvis du allerede er på vej i seng, og vær klar til at tage ud på et rigtig juleeventyr sammen med drengen Luca.
Verdens Pinligste Far
Kender du det, når din far eller mor gør noget virkelig pinligt? Eller når de fortæller den samme gamle historie fra dengang, de var børn - igen og igen?
Så bare vent, til du møder Freja og Maltes far! Han er nemlig Verdens Pinligste Far. Han finder altid på skøre ting, havner i fjollede situationer og får Freja og Malte til at ønske, at de kunne grave sig ned. Hvad siger du fx til en far, der taber sine badebukser midt i svømmehallen eller engang kom til at slå en masse høje prutter på biblioteket?
Verdens Pinligste Far er fyldt med sjove historier, som både børn og voksne kan grine af. Perfekt til hyggelige stunder derhjemme, lange køreture eller som sjov underholdning før sengetid. Lyt med - og glæd dig over, at han ikke er din far!
Du er advaret - Det bliver pinligt sjovt!
Simon Lund Larsen mener ikke selv, at han er Verdens Pinligste Far - han er faktisk jordens mest cool far. Det er dog ikke sikkert, at hans to børn er helt enige i det.
Han bor i Vejle med sin hustru, deres to børn og en kanin.
Simon Lund Larsen er uddannet på IT-Universitet i København og har arbejdet med at lave computerspil og andre digitale oplevelser i over 20 år. Før det slog han sine folder i filmbranchen som lydtekniker, producer og alt-mulig-mand. Når Simon Lund Larsen ikke skriver historier om Verdens Pinligste Far, arbejder han på LEGO med at udvikle digitale oplevelser for børn og barnlige sjæle. Simon bliver nok aldrig rigtig voksen.
Kliv in i en oändlig värld av stories
Svenska
Sverige